Familien Ekblom og Jørgensen i Kina

Familien Ekblom og Jørgensen i Kina
Mad er skønhed i Kina

Lidt er skrevet under rejsen. Mere er skrevet efter hjemkomsten. De kinesiske pc'ere er ikke helt up to date, så det faldt lidt svært....

lørdag den 11. april 2009

11. april Xian

Vi har vaeret i Xian et par dage. Den gamle kejserstad fra foer man rykkede til Beijing (og Beiding fik nyt navn) er ikke ret gammel at se til. Der er nogle gamle pagoder der maerkelig nok hedder Store og Lille Vildgaas, og saa er der den gamle bymur, som bevidner byens alder. Ellers er her meget moderne, og nogle flere indbyggere end hele Danmark. Den er virkelig en turistby, hvor kinesere kommer til, og det er meget interessant at se hvordan kinesere er turister. Vi er meget maerkelige, naar vi gaar ude i de ikke-turistede gader, og isaer ungerne med deres lyse haar vaekker opsigt.

Ude i de smaa gader leves der myldrende folkeliv. Og uden for den enorme bymur dyrkes der folkelig idraet og bodybuilding en masse. Folk hygger sig med hinanden, ogsaa i massevis.

Der er en kropslig aktivitet uden lige - og der er godt nok heller ikke mange fede kinesere at se.
Omkring den store pagode (Vildgås) er der en kaempe park, hvor der virkelig bedrives folkeliv.


Her har vi brugt timevis idag - nydt kinesernes glade dyrkelse af maerkvaerdige ting, feks fotografering med kejsercoustumer i tronstol eller i fornemme dragter foran templet.

Kina er simpelthen et dejligt land at være i.

Kun ved de overrendte turissteder som feks den muslimske bydel, hvor vi ogsaa har været idag, er der "hassling", dvs pres for at købe - til overpris.

Billedet: I Kina spiser man da candy-floss med pind!

Ellers er der værdig venlighed og ærlighed, varm nysgerrighed og øjenkontakt. De er lidt svære at slå smil af, men det er vist et kulturspørgsmål, ikke noget med uvenlighed. Presser man lidt paa, kommer der hul igennem og man kan grine sammen. Vi kan i den grad lide dem....


Vi spiser vidunderligt.

Sidder og haenger ved bordet, sviner det til, grabser med spisepindene i hinandens retter, slubrer suppen, smasker og spilder, forlader et fuldstaendigt katastrofalt kaotisk bord - helt ligesom kineserne.

Det er frydefuldt uartigt, og slet ikke forkert.

Jeg har i Kina fortvivlet prøvet at faa billeder ind paa bloggen her, men det lykkedes ikke - hvorfor ved jeg ikke....

Men nu er det lykkedes - efter hjemkomsten.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Faste læsere