Beijing - nihaw

Mødet med Beijing blev så overraskende. Forventningerne om en larmende, trafikeret og stinkende by blev gjort fuldstændig til skamme. Trafikken var ikke spor overvældende, der blev slet ikke dyttet, der var masser af elkøretøjer og i det hele taget larmede bilerne ikke.

Der er selvfølgelig mange kinesere i Kina - rigtig mange. Det er der i så mange lande - altså mange mennesker. De myldrer nu mindre på gaderne end i så mange andre storbyer. Måske fordi de arbejder i så mange timer. Lønnen er meget lille, så de må arbejde længe hver dag for at få et rimeligt udkomme.

I metroen opdager man hvor mange kinesere der er. Metroen er velfungerende og let for os udlændinge at forstå - der er al hjælp til os på engelsk. Man er ikke i tvivl om hvor man er henne - der lyser en lampe ved den station, man er ved, og dens navn står både med kinesiske og europæiske bogstaver.

Når man ellers går på gaden - forbi butikker, eller bare i mængden - er der selvfølgelig en del plageri om at købe, købe eller at få gjort diverse tjenester (mod betaling, vil det altid vise sig, selvfølgelig).

Maden er fuldstændig vidunderlig, og man får fin hjælp af personalerne til at finde gode retter i mængder så man bliver mæt - uden at det bliver for meget. Det er billigt og veltillavet, og betjeningen er fin. Vi undrede os i lang tid over at der ikke kom noget ris før sent i måltidet, indtil det gik op for os, at kineserne ikke spiser så meget ris. De spiser grøntsager, grønt og grønt - mindst vores 6 om dagen gange 4. Mærkelige slags kål, bladplanter, bønner, svampe, nødder og så en smule kød. Fisk og skaldyr - og vovser, hvis man er heldig. De herligste supper og småbitte forårsruller. Og hertil herligt kinesisk øl - alle slags sodavand kan fås overalt.

Vores første og herligste møde med en tjener var denne søde pige i Beijing - på en restaurant tæt ved det hostel, vi boede på. På fuldendt engelsk guidede hun os gennem et fantastisk måltid den allerførste dag, og selvom vi også prøvede så meget andet, måtte vi selvfølgelig komme der igen, også da vi kom tilbage igen til Beijing efter rundrejsen.

Så dygtige og charmerende var selvfølgelig ikke alle, men det er utroligt så langt man kan komme, selv uden at have noget fælles talesprog at kommunikere på. Viljen er der, og så kommer det.
Vi synes ikke at nogen har prøvet at fuppe os på restauranter, hverken med for høje priser eller for meget mad - og madens kvalitet har været i top overalt.