Nu i Chengdu

Efter tur med nattoget fra Xi'an til Chengdu har vi nu taget denne nye herlige by i besiddelse.

Rendt rundt i snaevre gyder, kigget paa interessante groentsags- og fiskemarkeder nede i de mere ydmyge kinesiske omraader - vaek fra de skraekkelige hovedstroeg hvor banker og luksusforretninger overskygger alt sammen med trafikken.

Spiste paa gaderestaurant - superstaerk mad for 34 yuan (30 kr.) for hele familien. Vi havde dog ikke faaet bestilt ris, saa vi blev ikke helt maette. Det havde nok kostet 6 kr mere, for ris er dyrt i Kina.

Min oplevelse af Kina som bureaukratisk land, da vi skulle have visum ude i den kinesiske ambassade i Hellerup er gjort aldeles til skamme. Her er saa nemt, og bureaukraterne er venlige og hjaelpsomme, i det omfang deres sprogkundskaber nu giver dem mulighed herfor.

Der anvendes ufatttelige maengder af arbejdskraft, og vi har ikke fornemmelsen af at kineserne slider sig op med arbejde. De bruger bare frygteligt mange timer med at vaere der!!!

Det kan vi sagtens sige, naar vi ikke ligefrem har vaeret inde paa fabrikkerne og kigge, men i byggeriet, forretningerne, hotellerne og vejanlæggene, som vi jo selv kan se, er der godt nok ikke meget gang i den, selv om der er rigtig mange mennesker til stede.

Igaar, inden vi tog afsted fra Xi'an, var vi ude og kigge paa de obligatoriske terracotta-soldater, og det var selvfoelgelig fantastisk.

De kinesiske kejsere har vaeret splitterravende gale, det bevidner baade dette sted og den kinesiske mur om - og for den sags skyld ogsaa den forbudte by.
De har i den grad haft behov for at demonstrere deres magt og vælde, at det kun kan kaldes vanvid.

For dem, der ikke skulle vide det, er hver af de antagelig langt over 6000 figurer godt og vel mandshøje og fra aar 213 før vor tidsregning! Dertil kommer heste og vogne og vaaben.

Men at køre langs en flod idag, hundredevis af kilometer, og betragte en sandsynligvis ældgammel vej, hugget ind i klippen over floden, understøttet med mure, ført over broer, det viser årtusinders bestræbelser for at binde landet sammen infrastrukturelt, og bevidner et højt organisationsniveau, sikkert understøttet og krævet af den underkonge- og kejsermagt, der har stået over samfundet så længe i dette land.


Vi gik kilometervis ad en saadan vej i Wudangshan, ikke bredere end at een hest eller kamel kunne gaa der ad gangen, men saa perfekt holdende samme niveau - ofte flisebelagt og understøttet af svellelignende klippestykker.
Da vi gik op ad den moderne serpentinervej kunne vi ovenfra se sådanne veje fortone sig i det fjerne gennem dalene. Og har kigget på mange idag.

Silkevejen var karavaneveje - gennemkrydsende landet overalt, følgende flodsænkningerne i dette enormt bjergrige land.

Her er pragtfuldt!!!
.


Vi har været i Panda-avlscentret, hvor det er lykkedes gennem kunstig befrugtning at få Kæmpepandaer til at yngle.
De er godtnok søde, og de er frække overfor hinanden kan finde på at snuppe bambusser fra hinanden - selvom der ligger store bundter af dem lige ved siden af.
Rigtigt charmerende dyr. Vi var ret tæt på dem, som billedet viser.